Sådan genkender du svindelbeskeder på sms, mail og telefon

Du genkender en svindelbesked på, at den vil have dig til at handle hurtigt, klikke på et link eller give oplysninger fra dig. Du afgør, om den er ægte, ved ikke at bruge linket eller nummeret i beskeden. Gå i stedet selv til afsenderens officielle hjemmeside eller ring til det hovednummer, du selv finder. Har du allerede klikket eller afgivet oplysninger, så handl hurtigt: Skift de kodeord, der kan være berørt, og kontakt banken, hvis det drejer sig om kort, netbank eller MitID. Længere nede i guiden står, hvad du gør i hvert tilfælde.

Den slags svindel kaldes phishing. Ifølge Datatilsynet er det svindel, hvor kriminelle forsøger at narre oplysninger fra dig, for eksempel login, kortoplysninger eller PIN-koder. Det sker typisk via falske e-mails, sms’er eller opkald.

Tjekliste: Gå beskeden igennem, før du gør noget

Ét tegn alene beviser ikke noget, men jo flere der passer, desto mere mistænkelig er beskeden.

1. Kræver den, at du handler med det samme? Trusler om spærring, bøder eller tabte penge er et klassisk pres. Borger.dk nævner netop, at afsenderen insisterer på, at du skal handle med det samme, som et tegn på en falsk besked.
2. Beder den om personlige oplysninger? Det kan være kodeord, personnummer, kontonummer eller kortoplysninger. Du skal aldrig sende den slags i en besked, ifølge Sikkerdigital.dk.
3. Indeholder den et link, du ikke selv har bedt om? Borger.dk nævner mistænkelige eller direkte links som et tegn. Se på adressen, men stol ikke på, at den ser rigtig ud. Åbn aldrig linket for at “se efter”.
4. Handler den om MitID? Offentlige myndigheder og banker vil ifølge borger.dk om MitID aldrig uopfordret bede dig om dine MitID-oplysninger over telefonen, sms eller e-mail. Du skal heller aldrig dele dem med andre.
5. Kom den uventet? Det gælder pakker, du ikke venter, tilbagebetalinger, du ikke har krævet, og “sikkerhedsafdelinger”, du ikke har kontaktet.
6. Er afsenderen eller sproget lidt forkert? Mærkelig tiltale, uvant ordvalg eller en afsender, der ikke passer til indholdet, er en grund til at stoppe op. Pæne beskeder kan dog stadig være falske, så tjeklistens øvrige punkter tæller mere.

Sådan verificerer du afsenderen uafhængigt

Princippet er, at du selv opretter forbindelsen til afsenderen ad en vej, svindleren ikke kontrollerer.

• Brug ikke linket. Er du i tvivl om en afsender eller et link, skal du ifølge Sikkerdigital.dk selv gå til afsenderens hovedside, for eksempel MitID.dk eller borger.dk. Skriv adressen selv, eller brug en bogmærket side eller appen på din telefon.
• Ring ikke tilbage til nummeret i beskeden. Borger.dk forklarer, at du ikke kan stole på et telefonnummer, fordi teknisk fifleri, kaldet spoofing, kan ændre det, der vises. Kontakt i stedet virksomheden eller myndigheden direkte på deres hovednummer.
• Afslut opkaldet, hvis det føles forkert. Læg på, og ring selv op til det hovednummer, du har fundet. Lad dig ikke holde i røret, mens nogen “guider” dig.
• Tjek, om du kan finde det samme i din egen konto. Hvis en besked siger, at der er noget, du skal gøre, bør det også kunne ses i netbanken eller på myndighedens officielle side, når du selv logger ind.
• Spørg en, du stoler på. Viser beskeden sig at komme fra et familiemedlem, der “har fået nyt nummer” og beder om penge, så ring til personen på det nummer, du kender. Om falske stemmer kan du læse i guiden om AI-billeder, falske stemmer og deepfakes.

Arbejdseksempel: En sms om en pakke

Eksemplet er sitets eget og opdigtet, også beløbet. Det skal ikke læses som dokumentation for, hvordan bestemte svindelforsøg ser ud.

Du får en sms: “Din pakke kan ikke leveres. Betal et mindre gebyr på 15 kr. inden i dag via dette link.” Du venter ingen pakke, og du ved ikke, hvilket firma der skulle have sendt den.

• Punkt 1: Der er tidspres (“inden i dag”).
• Punkt 2: Du bliver bedt om at betale og dermed indtaste kortoplysninger.
• Punkt 3: Der er et link, du ikke har bedt om.
• Punkt 5: Beskeden er uventet.

Flere punkter passer, så du lader være med at klikke. Venter du alligevel en pakke, åbner du selv fragtfirmaets officielle side eller app og ser efter, om der ligger en meddelelse. Gør der ikke det, sletter du sms’en. Det lille beløb er en del af tricket: Det skal få dig til at tænke, at det er harmløst, og få dig til at taste kortoplysninger.

Hvis du har klikket eller afgivet oplysninger

Det er ikke pinligt at blive snydt, og jo hurtigere du handler, desto mere kan du begrænse skaden. Tag udgangspunkt i det, der faktisk skete:

• Du har kun klikket på linket: Luk siden uden at skrive noget. Ifølge Sikkerdigital.dk kan falske links føre til en hjemmeside, der installerer virus eller overvågningssoftware, så snart du har klikket. Hold derfor telefonen eller computeren opdateret, og hold øje med uventede beskeder, login-advarsler eller mærkelig opførsel i den følgende tid. Få en fagperson til at se på enheden, hvis du er i tvivl.
• Du har indtastet et kodeord: Skift det med det samme, men ikke via linket. Gå selv ind på tjenestens rigtige side. Skift det også andre steder, hvor du bruger det samme. Se Hacket konto: det gør du i den første time for rækkefølgen, og Kodeord og totrinslogin for at gøre kontiene sværere at bryde ind i.
• Du har givet kortoplysninger: Kontakt din bank på bankens hovednummer eller via netbanken, som du selv åbner. Fortæl, hvad der er sket, og følg bankens råd om spærring af kortet.
• Du har givet MitID-oplysninger eller godkendt noget i MitID-appen: Spær dit MitID med det samme. Ifølge borger.dk har du pligt til straks at spærre det, hvis du har mistanke om, at det er kommet i forkerte hænder. Kan du ikke selv spærre det, kan du ringe til MitID support på 33 98 00 10. Kontakt også din bank med det samme. Del aldrig MitID med andre, heller ikke med en, der påstår at ringe fra banken.
• Du har givet en person adgang til din skærm, eller installeret noget på opfordring: Afslut forbindelsen, læg på, og kontakt banken. Få en fagperson til at gennemgå enheden, før du bruger den til netbank igen.

Er der tabt penge, kan det være relevant at anmelde forholdet til politiet. Banken kan sige, hvilke oplysninger du skal have klar. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du ringe til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37, som borger.dk henviser til.

Grænser: Det her dækker guiden ikke

• Guiden er en almen tjekliste. Den kan ikke garantere, at du opdager alle forsøg, fordi svindlere løbende ændrer metoder og formuleringer.
• Den afgør ikke, om du kan få erstattet et tab. Det afhænger af din situation, så spørg banken, og søg juridisk rådgivning, hvis du er uenig i bankens svar.
• Den gennemgår ikke virksomheders sikkerhed, men kun private brugeres hverdag.
• Er der gået penge fra din konto, eller mistænker du, at din identitet er misbrugt, så kontakt straks din bank og overvej at kontakte politiet. Har du på anden måde mistet kontrollen over en enhed, så søg hjælp hos en fagperson.

Vil du se, hvad der allerede er på plads i din egen digitale hverdag, og hvad der mangler, kan du gå Tjek din digitale hverdag igennem. Flere guider om sikkerhed finder du på siden Sikker digital hverdag.