AI-billeder, falske stemmer og deepfakes: sådan bliver du mere kritisk

Du kan ikke altid se eller høre, om et billede, en video eller en stemme er lavet med AI, så lad være med at bygge på dit indtryk alene. Stop i stedet op og find ud af, hvor indholdet kommer fra. Kontrollér derefter det vigtigste på en anden vej, som afsenderen ikke selv har styr på. Hvis det drejer sig om en stemme, der beder om penge eller oplysninger, så ring selv tilbage på et nummer, du kender, og brug et kodeord, som familien har aftalt på forhånd.

Hvad kan laves med AI i dag?

Kunstig intelligens kan efterligne både stemmer og ansigter. Politiet beskriver, at teknologien kan manipulere menneskers stemmer og ansigter og skabe en tro digital kopi af en person, og at gerningspersoner kan bruge det til at udgive sig for at være et familiemedlem. Det kan være et fotorealistisk billede af en begivenhed, der aldrig fandt sted, en video hvor en kendt person siger noget, vedkommende aldrig har sagt, eller en stemmebesked, der lyder som dit barn eller dit barnebarn.

Du kan ikke regne med, at fejl i indholdet afslører det. Forkerte hænder, mærkelig tekst eller en livløs stemme kan være fingerpeg, men det er ikke en sikker tommelfingerregel, og indhold uden synlige fejl er ikke dermed ægte.

Hvorfor mærker ikke er nok

EU har indført regler om mærkning. Ifølge Europa-Kommissionen skal deepfakes, altså billeder, video eller lyd redigeret eller genereret med AI, mærkes fra 2. august 2026. AI-genereret eller ændret indhold skal også bære maskinlæsbare mærker, så det lettere kan opdages.

Det hjælper, men du kan ikke bruge mærket som eneste kontrol:

• Der er en overgangsperiode for de maskinlæsbare mærker. Kommissionen oplyser, at den for generative AI-systemer, der kom på markedet før 2. august 2026, løber frem til december 2026. Deepfakes lavet før 2. august 2026 skal ikke mærkes med tilbagevirkende kraft.
• Mærkningen virker kun, hvis den, der laver indholdet, følger reglerne. En svindler vil næppe mærke sit falske indhold.
• Maskinlæsbare mærker er beregnet til, at systemer og platforme kan opdage indholdet. Du kan ikke regne med selv at kunne se dem i et billede eller en lydfil, du har modtaget.

Konklusionen er enkel: Et mærke fortæller, at indholdet er lavet eller ændret med AI. Et manglende mærke beviser ikke, at indholdet er ægte.

En enkel metode i fire trin

1. Stop og læg mærke til følelserne. Falsk indhold vil ofte have dig til at reagere hurtigt: chokere, glæde, vække frygt eller give dig travlt. Jo stærkere trangen til at dele eller betale er, desto vigtigere er det at vente.
2. Find oprindelsen. Hvem har lagt det først ud? Er det en kendt afsender, eller en konto uden historik? Prøv en omvendt billedsøgning, så du kan se, om billedet findes tidligere i en anden sammenhæng. Dukker det kun op i delinger uden kilde, er det et dårligt tegn.
3. Kontrollér med uafhængige kilder. Hvis en begivenhed er rigtig, skriver andre end afsenderen om den: nyhedsmedier, myndigheder eller den person eller organisation, det handler om. Søg selv efter sagen, og lad være med at bruge links fra den besked, du er i tvivl om.
4. Handl først, når du har bekræftet det. Del ikke, betal ikke og giv ikke oplysninger, før du har bekræftet det på en anden vej.

Falske stemmer: kodeord og tilbagekald

En stemme i telefonen føles personlig og får os til at slække på kritikken. Derfor er stemmesvindel særlig svær at gennemskue. Politiet råder dig til at aftale et kodeord med din familie og bekendte, så I kan kontrollere, at en henvendelse er reel.

Sådan kan det gøres i praksis:

• Vælg et ord eller en sætning, som ikke står i dine opslag eller på dine profiler, og som ikke kan gættes ud fra familiens liv.
• Aftal, at den, der ringer eller skriver og beder om penge eller hjælp i en nødsituation, skal kunne sige kodeordet. Husk også de ældste og de yngste i familien.
• Skriv det ikke i en besked eller et opslag. Aftal det ansigt til ansigt eller i et opkald, hvor du er sikker på, hvem du taler med.
• Brug ikke kodeordet andre steder, og tænk på det som en fælles aftale, ikke som en adgangskode til en konto.

Du kan heller ikke stole på nummervisningen. Borger.dk forklarer, at teknisk fifleri, også kaldet spoofing, kan gøre, at svindlerens telefonnummer fremstår identisk med fx bankens eller politiets telefonnummer. Læg på, og kontakt i stedet virksomheden, myndigheden eller personen direkte på et hovednummer eller nummer, du selv har fundet eller gemt. Flere tegn på falske henvendelser finder du i guiden Sådan genkender du svindelbeskeder på sms, mail og telefon.

Et arbejdseksempel

Eksemplet er vores eget, og personer og beløb er fiktive.

Mette får en stemmebesked fra et ukendt nummer. Den lyder som hendes søn: han har mistet sin telefon, er kommet i klemme og skal have overført 4.000 kr. med det samme. Stemmen lyder presset, og beskeden slutter med “tal ikke med andre om det”.

1. Stop: Hastværket og kravet om hemmeligholdelse får hende til at vente med at overføre noget.
2. Oprindelse: Beskeden kommer fra et ukendt nummer og ikke fra sønnens eget.
3. Uafhængig kontrol: Hun ringer til sønnens kendte nummer og spørger en anden i familien. Samtidig skriver hun til det ukendte nummer og beder om familiens kodeord. Der kommer intet svar.
4. Handling: Hun overfører ikke noget og fortæller resten af familien om forsøget.

Havde sønnen virkelig været i problemer, ville han kunne bekræfte det på en anden måde. Den ekstra kontrol koster få minutter, og en overførsel kan være svær at få tilbage.

Grænser: hvad guiden ikke dækker

• Metoden giver ingen garanti. Du kan komme til at tvivle på noget ægte eller tro på noget falsk, især hvis oprindelsen er uklar, og der ikke findes uafhængige kilder.
• Guiden indeholder ingen liste over tegn, der afslører AI-billeder. Teknologien udvikler sig, og sådanne tegn kan hurtigt blive forældede.
• Den er ikke juridisk rådgivning om mærkningsreglerne, og den forklarer ikke deres detaljer for virksomheder.
• Har du betalt penge eller givet koder, kort- eller MitID-oplysninger, så kontakt straks din bank, og anmeld det til politiet. Er der lavet en forfalsket video eller et falsk billede af dig, så anmeld det til den platform, hvor det ligger, og kontakt politiet. Hvis en konto er blevet overtaget, kan du følge guiden Hacket konto: det gør du i den første time.

Vil du se, om resten af din digitale hverdag er på plads, kan du bruge værktøjet Tjek din digitale hverdag. Her krydser du af, hvad der allerede fungerer, og ser, hvad der mangler.