Start med din e-mailkonto: giv den et langt kodeord, som du ikke bruger andre steder, og slå totrinslogin til. Gør derefter det samme på de andre konti, du ville have svært ved at undvære, og gennemgå netbankens sikkerhedsindstillinger. Kodeordene behøver du ikke huske selv, for det klarer en adgangskodehåndtering, enten den indbyggede i telefonen eller en separat. Resten af guiden går skridt for skridt igennem, hvordan du gør det.
Hvorfor e-mailen kommer først
På mange tjenester kan man bruge “glemt kodeord”, og så sendes et link til din e-mailadresse. Den, der kommer ind på din mail, kan derfor ofte nulstille adgangen til dine andre konti. Derfor sikrer du mailen først og grundigst. Sikkerdigital.dk fremhæver, at det især er vigtigt at bruge forskellige kodeord til din mailkonto, dine profiler på sociale medier og dit MitID.
Hvad er et stærkt kodeord?
Ifølge borger.dk er et stærkt kodeord på minimum 15 tegn og bør kun bruges ét sted. Sikkerdigital.dk siger det samme: et stærkt kodeord består af 15 eller flere tegn, bruges kun ét sted og deles ikke med andre. Jo længere kodeordet er, desto sikrere er det, og begge steder anbefales det også at blande bogstaver med tal eller tegn.
Et kodeord, du selv skal kunne huske, kan bygge på en huskeregel, du selv finder på, fx forbogstaverne i ordene fra en sætning eller en sang, du kender. Sikkerdigital.dk advarer mod kodeord hentet fra din hverdag, som navnet på dit barn, dit kæledyr eller din arbejdsplads, fordi den slags let kan findes på nettet. Brug huskeregler til de få kodeord, du faktisk skal kunne huske, især det ene, der låser din adgangskodehåndtering op.
Trin 1: Skriv de vigtigste konti op
Tag papir eller et notat uden kodeord. Skriv de konti op, hvor en fremmed ville kunne gøre mest skade: e-mail, netbank, MitID, telefonens eller computerens hovedkonto, billed- og skylager, og de sociale medier du bruger. Tilføj webshops, hvor dit kort er gemt. Listen er din arbejdsrækkefølge.
Trin 2: Vælg, hvor kodeordene skal gemmes
Sikkerdigital.dk anbefaler en passwordmanager. Du har to hovedveje:
- Indbygget i telefonen eller browseren. Den foreslår og gemmer kodeord, og den udfylder dem for dig. Den er gratis og nem at starte med, men den er ofte knyttet til ét mærke eller én browser. Tjek, at du også kan bruge den på din computer, og at den er beskyttet af skærmlås eller fingeraftryk.
- Separat adgangskodehåndtering. Den virker på tværs af enheder og mærker. Nogle er gratis, andre koster et abonnement. Se efter prisen og efter, om abonnementet fornyes automatisk.
Sitet anbefaler ingen bestemt løsning. Vælg den, du faktisk gider bruge hver dag. Hvis du allerede har en indbygget løsning, skal du ikke købe en ekstra, bare fordi det lyder sikrere. Det vigtige er, at kodeordene er unikke og lange.
Du skal selv overveje to ting:
- Hvad sker der, hvis du mister telefonen eller glemmer det ene hovedkodeord?
- Kan du komme ind på en ny enhed?
Find svaret i løsningens egen hjælp, før du lægger alle kodeord ind i den.
Trin 3: Skift kodeord på e-mailen
- Log ind og find kontoens sikkerhedsindstillinger.
- Vælg “skift kodeord”. Lad adgangskodehåndteringen foreslå et langt kodeord, eller lav selv et med mindst 15 tegn.
- Gem det i håndteringen, før du lukker siden.
- Tjek samme sted, at gendannelsesmail og telefonnummer er dine egne og aktuelle.
Trin 4: Slå totrinslogin til på e-mailen
Totrinslogin betyder, at kodeordet ikke er nok. Du skal også bekræfte med noget andet, typisk din telefon. Borger.dk skriver, at to-trins-login er den sikreste form for adgang til e-mail, sociale medier og andre onlinetjenester. Politiet forklarer, at når du har aktiveret to-faktor-godkendelse, skal hackere foruden brugernavn og kodeord fysisk være i besiddelse af din mobiltelefon for at kunne logge ind på dine konti.
- Find “totrinslogin”, “totrinsbekræftelse” eller “tofaktor” i kontoens sikkerhedsindstillinger.
- Vælg den metode, tjenesten tilbyder. Det kan være en kode i en godkendelsesapp, en sms eller en bekræftelse i en app. Guiden rangerer ikke metoderne mod hinanden. Vælg en, du kan have med dig og holde styr på.
- Gem gendannelseskoder, hvis tjenesten udleverer dem. De er din nødvej ind, hvis telefonen mistes. Gem dem et andet sted end telefonen, fx udskrevet og opbevaret hjemme.
- Log ud og ind igen for at se, at det virker.
Trin 5: Netbank og MitID
Netbanken er normalt allerede beskyttet af MitID, men bankens øvrige indstillinger varierer. Gennemgå bankens sikkerhedsindstillinger, og spørg banken, hvis du er i tvivl om, hvad der er slået til. Giv ikke koder eller MitID-godkendelser videre til nogen, der ringer eller skriver til dig. Se guiden om svindelbeskeder.
Trin 6: Skift resten, ét ad gangen
Tag listen fra trin 1 og skift kodeord på én konto ad gangen, i rækkefølge efter, hvor meget skade en fremmed kunne gøre. Politiet råder til stærke kodeord, som ikke genbruges. Du behøver ikke nå alt på én dag. Tjek bagefter, hvad du har fået på plads, med Tjek din digitale hverdag.
Eksempel: fra genbrugt kodeord til unikke kodeord
Eksemplet er vores eget og opdigtet. En læser bruger det samme kodeord på mail, en webshop, en streamingtjeneste og et forum. Webshoppen bliver ramt af et datalæk. Læseren går i gang i denne rækkefølge:
- Mailen får et nyt, langt og unikt kodeord, og totrinslogin slås til.
- Webshoppen får et nyt unikt kodeord, fordi det er der, lækket skete.
- Streamingtjenesten og forummet får derefter hver deres nye kodeord, fordi de stadig har det gamle, genbrugte kodeord, som nu kan være lækket.
Datatilsynet siger: Har du brugt samme kodeord flere steder, skal du også ændre det dér. Efter turen findes det gamle kodeord ikke længere på nogen konto.
Hvis dit kodeord kan være lækket
Borger.dk skriver, at du skal skifte kodeordet med det samme, hvis du mistænker, at det er hacket eller lækket. Datatilsynet siger det samme om e-mailadresse og kodeord, der er lækket. Hvis du allerede kan se mærkelig aktivitet på en konto, så gå videre til Hacket konto: det gør du i den første time.
Grænser: hvad guiden ikke dækker
- Guiden gælder private konti. Arbejdskonti følger arbejdspladsens regler, og dem skal du spørge din it-afdeling om.
- Menuerne ser forskellige ud fra tjeneste til tjeneste og ændrer sig. Brug tjenestens egen hjælp, hvis ordlyden ikke passer.
- Guiden vurderer ikke bestemte adgangskodehåndteringer og sammenligner ikke priser.
- Kan du ikke komme ind på en konto, eller har du mistet penge, så kontakt tjenestens kundeservice, din bank eller politiet. Bliv ikke ved med at prøve selv.
- Har du svært ved at bruge telefon eller computer, så få hjælp af en pårørende eller en lokal it-hjælper, men del aldrig selve kodeordene.
Flere guider om sikkerhed i hverdagen finder du på emnesiden Sikker digital hverdag.
