Hvis du tror, at en konto er overtaget, så skift først kodeordet på kontoen og slå totrinslogin til. Log derefter alle andre enheder ud, tjek mailkontoen for ting, du ikke selv har sat op, og advar dine kontakter. Er der betalingskort eller bankoplysninger på kontoen, så kontakt din bank. Anmeld forholdet til politiet. Politiet anbefaler at skifte alle kodeord, slå to-faktor-godkendelse til og kontakte udbyderen, hvis du ikke kan komme ind. Rækkefølgen herunder er lavet til at lukke adgangen først og begrænse skaden bagefter.
Er kontoen overhovedet hacket?
Disse tegn kan tyde på det, men ingen af dem beviser det alene:
- Dit kodeord virker ikke, eller tjenesten siger, at kontoen ikke findes.
- Venner får beskeder eller opslag fra dig, som du ikke har skrevet.
- Du får mails om login fra enheder eller steder, du ikke kender, eller om ændrede indstillinger.
- Der er køb, abonnementer eller bankbevægelser, du ikke genkender.
- Du får svar på mails, du ikke har sendt, eller mails forsvinder.
Er du i tvivl, så behandl det som et hack. Det koster lidt tid at skifte kodeord, og det koster meget mere at vente.
Rækkefølgen
Tag skærmbilleder af det mistænkelige, før du sletter eller fjerner noget. Så har du dokumentation, hvis du skal anmelde forholdet (se trin 9).
1. Brug en enhed, du stoler på
Hvis du har mistanke om, at selve telefonen eller computeren er problemet, så udfør trinene fra en anden enhed, som du ved er i orden. Skift ikke kodeord på en enhed, du ikke stoler på.
2. Skift kodeord på den berørte konto
Vælg et kodeord, du ikke har brugt andre steder. Kan du ikke logge ind, så brug tjenestens funktion til at nulstille kodeordet. Virker den ikke, så kontakt udbyderen. Det råder Politiet også til.
3. Slå totrinslogin til
Så er et stjålet kodeord ikke nok til at komme ind. Trin for trin står det i guiden om kodeord og totrinslogin.
4. Afbryd uvedkommende sessioner
Mange tjenester har en oversigt over, hvor du er logget ind. Log ud overalt, og fjern enheder og tilsluttede apps, du ikke kender. Gør det efter kodeordsskiftet, så ingen kan logge ind igen med det gamle.
5. Tjek mailkontoen for skjulte regler
Er det din mail, der er ramt, eller kan den være det, så gennemgå indstillingerne:
- Videresendelse: ser du en adresse, du ikke selv har sat op, så fjern den.
- Regler og filtre: fjern regler, der flytter eller sletter mails automatisk.
- Gendannelsesoplysninger: tjek, at telefonnummer og reservemail er dine egne.
- Sendte og slettede mails: se, om der er sendt noget, du ikke kender.
Mailen er ofte nøglen til andre konti, fordi nulstilling af kodeord går via den. Derfor kommer den før de øvrige konti.
6. Skift kodeord de andre steder
Har du brugt samme kodeord flere steder, skal alle skiftes. Start med mail, bank, offentlige tjenester og onlinebutikker med gemte kort.
7. Advar dine kontakter
Ifølge Sikkerdigital.dk er der risiko for, at hackeren sender skadelige links eller indhold til dine kontakter, og det kan være en god idé at fortælle din omgangskreds, at du er blevet hacket. Skriv kort, at beskeder fra din konto den seneste tid ikke er fra dig, og at ingen skal klikke på links eller svare på dem. Brug en kanal, hackeren ikke kontrollerer, fx en sms.
8. Kontakt banken, hvis der er betalingsoplysninger
Ligger der kort, betalingsapps eller bankoplysninger på kontoen, så ring til banken. Datatilsynet skriver, at man ved identitetstyveri skal kontakte sin bank og eventuelt andre berørte organisationer. Bed om at få kortet spærret. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrug.dk hæfter udstederen af kortet for al misbrug, der er foretaget, efter du har givet besked om, at kortet skal spærres. Derfor er tidspunktet for din henvendelse vigtigt. For misbrug før spærringen hæfter du ifølge samme side selv med op til 375 kr., hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning til kortet, fx PIN-koden eller din MitID-app, er brugt. Du kan komme til at hæfte med op til 8.000 kr., hvis udstederen kan godtgøre, at sikkerhedsforanstaltningen er brugt, og du fx ikke har givet banken besked snarest muligt efter at have opdaget, at andre har fået kendskab til koden, eller selv har oplyst koden til den, der misbrugte kortet. Siden beskriver også de sjældne tilfælde, hvor du kan hæfte ubegrænset, så læs hele forklaringen på forbrug.dk, eller spørg banken.
9. Anmeld, og gem det, der kan blive væk
Politiet skriver, at du bør anmelde forholdet hurtigst muligt, fordi mange digitale spor ofte bliver overskrevet eller slettet af de kriminelle. Gem skærmbillederne af mistænkelige beskeder, loginadvarsler, ukendte køb og de regler eller enheder, du har fjernet. Mistænker du tyveri af personlige oplysninger, har Sikkerdigital.dk en Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Datatilsynet henviser også til Sikkerdigital.dk, der har en hotline om identitetstyveri.
Et arbejdseksempel
Eksemplet er vores eget, og alle detaljer er fiktive.
Karen får en besked fra en veninde: "Hvorfor sender du mig mærkelige links?" Hun kan ikke logge ind på sin mail. Fra sin bærbare computer, som hun stoler på, nulstiller hun kodeordet via udbyderens gendannelse og slår totrinslogin til. I indstillingerne finder hun en videresendelsesregel til en ukendt adresse og to enheder, hun ikke kender. Hun tager skærmbilleder af begge dele og fjerner dem derefter. Hun ved, at hun bruger det samme kodeord på tre andre konti, og skifter dem alle. Derefter sender hun en sms til sine nærmeste om, at links fra hendes mail ikke skal åbnes. Der ligger et betalingskort i en onlinebutik, så hun ringer til banken. Til sidst anmelder hun forholdet og gemmer skærmbillederne.
Bagefter: gør det sværere næste gang
Når det værste er overstået, skal kodeordene i orden: ét unikt kodeord til hver konto og totrinslogin på de vigtigste. En adgangskodehåndtering, enten den indbyggede i telefonen eller en separat, gør det overskueligt. Hvordan du gør, trin for trin, står i guiden om kodeord og totrinslogin. Gå også sikkerhedstjekket igennem for at se, hvad der mangler.
Et hack kan begynde med en falsk besked. Guiden om at genkende svindelbeskeder viser, hvad du skal lægge mærke til.
Det her dækker guiden ikke
- Den afgør ikke, hvordan du blev hacket, og den renser ikke en enhed for skadelig software. Mistænker du, at enheden selv er inficeret, så få hjælp af en fagperson eller af udbyderens support.
- Den dækker ikke virksomhedskonti, som kræver andre procedurer.
- Trinene hos den enkelte tjeneste ser forskellige ud. Brug tjenestens egen hjælpeside til de præcise knapper.
- Den er ikke juridisk rådgivning. Spørgsmål om erstatning eller hæftelse for tab skal du tage op med banken eller en juridisk rådgiver. Er du uenig med banken om en tilbagebetaling efter misbrug, kan du ifølge forbrug.dk klage til Det finansielle ankenævn.
Kontakt politiet, hvis du har lidt tab eller mistænker identitetstyveri, og banken, hvis penge eller kort er involveret. Hvis du ikke kan komme ind på kontoen og ikke kan få gendannelsen til at virke, er udbyderen den rigtige at kontakte.
