AI-chatbots: hvad du bør holde for dig selv

Hold personnumre, helbredsoplysninger, kodeord og koder, oplysninger om andre og om dine børn samt bank- og kortoplysninger ude af en AI-chatbot. Skriv kun det, du kunne leve med, at udbyderen kan se. Det er ikke en overdrevet forsigtighed: Datatilsynet peger på, at man ved brug af AI-værktøjer uden at det er hensigten kan komme til at dele helbredsoplysninger, CPR-nummer og oplysninger om sine børn med udbyderen. Tjeklisten nedenfor viser, hvad du skal holde tilbage, hvor du finder indstillingerne, og hvorfor du ikke bør stole blindt på svaret.

Tjekliste: det skal du ikke skrive

• Personnummer (CPR-nummer). Det bruges til at identificere dig og skal ikke ligge i en samtalehistorik. Det gælder også dele af nummeret, hvis det sammen med navn og fødselsdato peger på dig.
• Helbredsoplysninger. Diagnoser, medicin, prøvesvar og psykiske forhold. Spørg generelt (“Hvad betyder det, når en rapport skriver …?”) frem for at beskrive dig selv med navn og detaljer.
• Kodeord, engangskoder og MitID-oplysninger. En chatbot skal aldrig bruge dem. Den, der beder dig om dem, er ikke en hjælper. Se guiden om kodeord og totrinslogin, hvis du er i tvivl om, hvordan dine konti bør beskyttes.
• Bank- og kortoplysninger. Kontonumre, kortnumre og kontoudtog med navn og transaktioner.
• Andres private oplysninger. Navne, adresser, sygdom, familieforhold og konflikter om navngivne personer. De har ikke sagt ja til, at du deler dem. Det gælder især børn.
• Uploadede dokumenter og billeder. Et foto af et brev, en kontrakt eller en lægeerklæring indeholder ofte mere, end du tænker på: adresse, personnummer, afsender og underskrift. Slør eller fjern det, før du uploader.
• Fortroligt materiale fra arbejde. Det styres af din arbejdsgivers regler, ikke af denne guide.

Sådan finder og justerer du privatlivsindstillingerne

Placering og ordlyd er forskellig fra værktøj til værktøj, så der findes ikke ét fast klikforløb. Gå frem sådan:

1. Åbn din profil eller dit kontoikon i appen eller på hjemmesiden, og vælg Indstillinger.
2. Led efter menupunkter som Privatliv, Datakontrol eller Data og personalisering.
3. Find en indstilling, der handler om, at dine samtaler bruges til at forbedre eller træne modellen. Datatilsynet oplyser, at mange udbydere giver mulighed for at fravælge, at der indsamles oplysninger til videre træning. Forbrugerrådet Tænk skriver, at samtaler hos nogle tjenester kan bruges til at træne AI-modeller, medmindre du aktivt fravælger det. Du skal altså selv se efter, hvad der er slået til. Tænk gør også opmærksom på, at indstillingen hos nogle tjenester kun gælder nye samtaler.
4. Tjek, om der er en funktion til at slette samtalehistorik eller til at føre samtaler, der ikke gemmes. Ikke alle værktøjer har den.
5. Læs udbyderens privatlivspolitik for det, du faktisk bruger. Guiden kan ikke sige noget om, hvad en bestemt udbyder gør.
6. Gentag tjekket, når appen opdateres eller du opretter en ny konto. Indstillingerne kan være sat anderledes end sidst.

Selv med træning slået fra er det, du skriver, sendt til udbyderen, og Datatilsynet gør opmærksom på, at udbyderen i nogle tilfælde alligevel kan indsamle, behandle og videregive oplysninger om personlige forhold. Indstillingen er et supplement til at lade være med at skrive følsomme ting, ikke en erstatning.

Svaret er ikke altid korrekt

Privatliv er den ene side. Den anden er, at du ikke kan regne med svaret. Forbrugerrådet Tænk forklarer, at en AI-assistent beregner, hvilket svar der statistisk passer bedst, og at den derfor kan levere forkerte, upræcise eller opdigtede oplysninger. Vigtige oplysninger bør derfor kontrolleres i andre kilder.

• Et svar kan lyde sikkert og være forkert. Tonen siger intet om rigtigheden.
• Bed ikke om endelig besked om jura, helbred, skat eller penge. Brug svaret som afsæt til at stille bedre spørgsmål til en fagperson eller en officiel kilde.
• Tjek henvisninger, navne og tal, som chatbotten nævner. De kan være opfundet.

Siden 2. august 2026 gælder nye gennemsigtighedsregler i AI-forordningen. Ifølge Europa-Kommissionen skal chatbots fortælle brugerne, at de har med AI at gøre og ikke et menneske. Det handler om, at du ved, hvem du taler med. Reglen siger ikke, at svaret er rigtigt, eller at dine oplysninger er sikre. Om billeder og stemmer, der ikke er, hvad de giver sig ud for, kan du læse i guiden om AI-billeder, falske stemmer og deepfakes.

Eksempel: fra personligt til almindeligt spørgsmål

Eksemplet er vores eget, og personen er opdigtet. Forestil dig, at Hanne vil have hjælp til et brev til sin bank om en tvist. Hendes første udkast til spørgsmålet indeholder hendes fulde navn, personnummer, kontonummer og en beskrivelse af, hvilken sygdom der forklarer, hvorfor hun var forsinket med en betaling.

Hun ændrer spørgsmålet til: “Hjælp mig med at skrive et høfligt og kort brev til min bank, hvor jeg forklarer, at en betaling var forsinket af personlige grunde, og beder om at få et gebyr eftergivet.” Navn, nummer og sygdom sætter hun selv ind i den færdige tekst, efter at hun har kopieret den ud af chatten. Hun får stadig den hjælp, hun skulle bruge, uden at give udbyderen oplysningerne. Forbrugerrådet Tænk foreslår netop at erstatte rigtige navne og oplysninger med neutrale pladsholdere, når man vil have hjælp til en mail, en klage eller en ansøgning. Hun læser også brevet igennem og tjekker selv, at det ikke lover eller påstår noget, der ikke passer.

Før du vælger en chatbot eller et kursus

En gratis tjeneste er ikke automatisk uden pris for dit privatliv. Se efter følgende, før du bruger den til noget vigtigt:

• Kan du slå brug af samtaler til træning fra, og er det let at finde?
• Kan du slette samtaler, og kan du få en konto lukket?
• Kræver den adgang til kontakter, billeder eller mikrofon, som du ikke ser behovet for? Sig nej, hvis du er i tvivl.
• Er det tydeligt, hvem udbyderen er, og hvor du kan klage?
• Hvis du overvejer en betalt udgave, så spørg, hvad du konkret får ud over den gratis, og om privatlivsindstillingerne ændrer sig. Gå ikke ud fra, at betaling giver bedre databeskyttelse.

Overvejer du et kursus i at bruge AI, så spørg udbyderen, om det dækker privatliv og kildekritik og ikke kun, hvordan man får hurtige svar. Bed om at se indholdet, før du betaler. Du kan også komme langt med denne tjekliste og lidt rolig øvelse med spørgsmål, der ikke indeholder personlige oplysninger.

Grænser

• Guiden siger intet om, hvad bestemte udbydere gør med dine data. Det skal du finde i den enkelte udbyders egne vilkår.
• Den dækker ikke brug i virksomheder, hvor arbejdsgiverens regler og databeskyttelsesansvar gælder.
• Den er ikke juridisk rådgivning. Er du kommet til at dele følsomme oplysninger, du ikke ville have delt, kan du kontakte udbyderen og bede om sletning, men Datatilsynet advarer om, at det i mange tilfælde vil være praktisk umuligt eller meget besværligt at få kontrol over, hvordan oplysningerne bliver brugt bagefter. Har du delt kodeord eller koder, så følg guiden om hacket konto og kontakt din bank, hvis betalingsoplysninger er involveret.
• Har du spørgsmål om dine rettigheder eller en mulig overtrædelse, kan du kontakte Datatilsynet.
• Til medicinske, juridiske og økonomiske beslutninger skal du spørge læge, jurist eller rådgiver, ikke en chatbot.

Vil du se, hvad der ellers er værd at få styr på i din digitale hverdag, kan du gå punkterne igennem i Tjek din digitale hverdag. Flere emner om AI finder du på siden om AI i hverdagen.