Digital underskrift: hvad er en e-signatur, og hvornår er den bindende?

En e-signatur er en underskrift i elektronisk form, og den kan binde dig. Ifølge Europa-Kommissionens eSignature FAQ må en elektronisk signatur ikke nægtes retsvirkning alene fordi den er elektronisk, og den højeste type, den kvalificerede, har udtrykkeligt samme retsvirkning som en håndskrevet underskrift. Så du kan ikke regne med at slippe ud af en aftale, bare fordi du underskrev på skærmen. Om en konkret aftale holder, afhænger dog af indholdet, af hvordan den kom i stand, og af hvilken type underskrift der er brugt. Derfor skal du læse dokumentet, før du trykker.

De tre niveauer af e-signatur

EU’s eIDAS-forordning definerer ifølge samme kilde tre niveauer: simpel, avanceret og kvalificeret. Forskellen handler groft sagt om, hvor sikkert underskriveren er identificeret, og hvor godt underskriften kan dokumenteres bagefter.

• Simpel: Det niveau, der stiller færrest krav. Ifølge FAQ’en kan noget så enkelt som at skrive sit navn under en e-mail være en elektronisk signatur. Den er nem at bruge, men siger ikke meget i sig selv om, hvem der sad bag skærmen.
• Avanceret: Skal derudover være entydigt knyttet til dig og kunne identificere dig, være lavet, så du bevarer kontrollen over den, og være knyttet til dokumentet, så senere ændringer kan opdages.
• Kvalificeret: Det højeste niveau: en avanceret signatur, der desuden er lavet med et særligt godkendt signaturværktøj og bygger på et kvalificeret certifikat. Kilden skriver, at kvalificerede elektroniske signaturer udtrykkeligt har samme retsvirkning som håndskrevne underskrifter i alle EU-lande.

De nøjagtige tekniske krav står i forordningen og i Kommissionens FAQ. Her er det vigtigste, at en underskrift ifølge FAQ’en ikke må nægtes retsvirkning, alene fordi den ikke opfylder kravene til en kvalificeret signatur. Et lavere niveau gør den altså ikke ugyldig i sig selv. Det kan bare gøre det sværere at bevise, hvem der har skrevet under, hvis der opstår uenighed.

MitID-login er ikke det samme som en underskrift

Når du logger ind med MitID, viser du en tjeneste, hvem du er. Når du underskriver, siger du ja til et bestemt dokument. De to ting kan ligne hinanden, fordi du bruger den samme app, men en underskrift binder dig til indholdet.

Digitaliseringsstyrelsen beskriver, at NemLog-ins signeringstjeneste gør det muligt at underskrive et dokument eller en aftale med MitID. Tjenesten er lavet til myndigheder, der skal indhente en digital underskrift fra en bruger, og den bidrager med en høj grad af sporbarhed og teknisk dokumentation. Hvilket af de tre niveauer en bestemt underskrift hører under, fremgår ikke af beskrivelsen, og det kan du ikke gætte dig til. Spørg afsenderen, eller se, hvad dokumentet selv oplyser om underskriften.

Fordi MitID kan bruges til at skrive under, er det vigtigt at holde det beskyttet. Ifølge borger.dk har du pligt til straks at spærre MitID, hvis du har mistanke om, at det er kommet i forkerte hænder. Hvis det bliver misbrugt, risikerer du at hæfte for misbruget, fx hvis du selv har udleveret oplysninger til andre. Godkend aldrig noget i appen, som du ikke selv har startet.

Sådan vurderer du en anmodning om underskrift

1. Forventede du den? Hvis du ikke ventede en anmodning, så brug ikke linket. Find afsenderen på en måde, du selv kender, fx deres officielle hjemmeside eller et telefonnummer, du selv slår op. Falske beskeder med hast og links er beskrevet i guiden om svindelbeskeder.
2. Hvem er afsenderen, og hvem er modparten? Tjek, at navnene i mailen, på siden og i dokumentet passer sammen.
3. Læs hele dokumentet. Se på parter, ydelse, pris eller betaling, varighed, opsigelse og binding. Kig især efter automatisk fornyelse og efter bestemmelser om, hvad der sker, hvis du vil ud.
4. Se, hvad du faktisk godkender. Står der “underskriv”, eller bare “fortsæt”? Er det en aftale, eller bare en kvittering for, at du har læst noget?
5. Kan du få tid? En seriøs afsender kan som regel vente, til du har læst og eventuelt spurgt. Pres er et advarselstegn.
6. Sørg for kopi, før du lukker siden. Se nedenfor.

Gem en kopi af det underskrevne

Hent den underskrevne version, ikke kun udkastet. Find ud af, om den er sendt til din mail, ligger i en digital postkasse eller kun kan hentes på afsenderens side. Hvis kun afsenderen har den, så download den med det samme. Giv filen et navn, du kan finde igen, og gem den et andet sted end kun på telefonen, så den ikke forsvinder med en defekt eller en hacket konto. Hvis du ikke får en kopi, så bed om den skriftligt, og gem den mail.

Eksempel: en lejeaftale på mail

Eksemplet er vores eget, og personen og tallene er opdigtede. Sofie skal leje et sommerhus. Hun får en mail med et link til en digital lejekontrakt. Lejen er opgivet til 8.000 kr., og depositum er 4.000 kr. Hun spørger sig selv, om hun forventede mailen, og ringer til udlejeren på det nummer, der stod i den oprindelige annonce. Udlejeren bekræfter, at mailen er hans. Så læser hun kontrakten og opdager, at den ikke siger noget om, hvornår depositummet betales tilbage. Hun beder om, at en frist bliver skrevet ind, før hun underskriver. Bagefter downloader hun den underskrevne kontrakt og gemmer den i sin mappe til bilag.

Hvis du skal vælge eller betale for en signaturløsning

Når du underskriver, er det afsenderen, der har valgt signaturløsningen. Skal du selv sende dokumenter til underskrift, fx ved udlejning eller et salg mellem private, så spørg om følgende, før du vælger:

• Hvilket signaturniveau får modparten, og er det nok til dokumentets betydning?
• Hvordan identificeres underskriveren? Bare via mail, eller med MitID?
• Får begge parter automatisk en kopi, og hvor længe kan man hente den?
• Hvad er prisen, og er den pr. dokument, pr. måned eller en binding? Priserne varierer, så sammenlign selv, og læs, hvad der sker, når et abonnement ophører.

To ting er værd at undgå: et lavt signaturniveau til et vigtigt dokument, og at kopien kun ligger hos udbyderen.

Grænser: hvad guiden ikke dækker

Guiden er en almen forklaring, ikke juridisk rådgivning. Den afgør ikke, om en bestemt aftale er gyldig. Nogle aftaler har særlige formkrav, og indholdet kan have betydning for, om den kan gøres gældende. Det afhænger af din situation. Er der tale om bolig, arv, større lån, ægtefællers økonomi eller en tvist, så spørg en jurist, en forbrugerrådgiver eller den relevante myndighed, før du underskriver. Guiden dækker heller ikke virksomheders krav til signaturer.

Mener du, at nogen har misbrugt dit MitID, så spær det med det samme, og følg trinene i guiden om en hacket konto. Har du skrevet under på noget under pres, eller er du i tvivl om, hvad du har forpligtet dig til, så kontakt modparten skriftligt, og søg juridisk rådgivning. Vil du se, hvad der mangler i din digitale hverdag, kan du gå gennem sikkerhedstjekket.